Handels- & Leveringsbetingelser

(In Danish)

Handels- & Leveringsbetingelser for GlobalResound (1.1.2011)

1. Generelt:

Disse betingelser kan fraviges i det omfang, hvor der er indgået en skriftlig aftale herom. En sådan aftale er udformet med overskriften Kontrakt, Tilbud, Ordre, Ordrebekræftelse og Faktura og skal være underskrevet af GlobalResound. I en sådan aftale beskrives ændringer til disse gældende regler. Såfremt en eller flere regler ikke er beskrevet i den skriftlige aftale gælder reglerne i Generelle forretningsbetingelser.

2. Betalingsbetingelser:

GlobalResound fremsender j.f. dansk lovgivning faktura pålydende det aftalte beløb inkl. de af statens oplyste gældende momstakster (p.t. 25% moms) og afgifter. GlobalResound giver sine kunder, som standard, mulighed for at betale med en kredittid på 8 dage. Ved gentagne forsinkede betalinger, kan GlobalResound ændre disse betingelser til netto kontant og/eller forlange, at kunden stiller sikkerhedsstillelse for helt eller delvis beløbet.

GlobalResound forbeholder sig retten til at fakturere kunden 50 % af det samlede beløb ved opgavens begyndelse. Opgaven skal skriftligt være godkendt af både kunden og GlobalResound.

2.a Forsinket betaling:

Ved forsinket betaling tillader vi os til at beregne 2% i rente pr. påbegyndt måned.

2.b Abonnementsbetingelser og -produkter/tjenester:

For så vidt angår abonnementsbaserede produkter og ydelser gælder flg.: Abonnementsperioden tegnes for 1 år og gælder fra underskrifts-/aftaledato, såfremt anden dato ikke er angivet gælder kontraktens dato eller ordredatoen. Opsigelse skal skriftligt finde sted med 3 mdr. forudgående varsel til udløb af en abonnementsperiode. Finder opsigelsen ikke sted fortsætter abonnementsperioden for en ny 1 års periode.

Opsigelser, der sendes elektronisk via e-mail, gælder der særlige forhold omkring, idet opsigelsen først er gyldig, når GlobalResound har bekræftet modtagelsen. (Dette sker for, at kunden ikke skal risikere, at deres opsigelse er blevet fjernet af et spam-/virusfilter på vejen til GlobalResound).
Alle produkter/tjenester forfalder til betaling jf. pkt. 2, når kunden har adgang til produktet/tjenesten. Såfremt kunden undlader at benytte sig af et produkt/tjeneste har GlobalResound krav på betaling jf. pkt. 2.

3. Copyright:

Kunden erhverver sig fuld copyright over tekst, design, idéer og layout, ved fuld betaling.

Kunden må dog ikke videresælge kilde koder som er beskyttet af YOOtheme.

4. Levering:

GlobalResound skal så vidt det er muligt, leverer til aftalt tid (kaldet deadline) j.f. den indgået kontrakt. Der tages forbehold for manglende materiale fra kunden, sygdom af nøglepersonale i projektet etc. GlobalResound skal ved forsinkelse informere kunden indenfor rimelig tid, med angivelse af en ny deadline. GlobalResound interne omkostninger, eksempelvis til underleverandører etc., afholdes udelukkende af GlobalResound.

4.a Overtagelsesprøve:

Formålet med overtagelsesprøven er primært at konstatere, om den aftalte funktionalitet er til stede. Overtagelsesprøven gennemføres af leverandøren med kundens aktive deltagelse. Såfremt kunden godkender overtagelsesprøven med konstaterede mangler, skal disse anføres i en mangelliste. Kunden er først forpligtet til at godkende driftsprøven, når sådanne mangler i det væsentligste er afhjulpet.

4.b Ændringer uden leverandørens samtykke

Såfremt kunden uden leverandørens samtykke udfører ændringer i systemet eller foretager ændringer i systemet, og dette øver betydende indflydelse på systemets rette funktioner, er leverandøren berettiget til for fremtiden at kræve sig fritaget for enhver forpligtelse i relation til det leverede, herunder afhjælpning af mangler og udførelse af vedligeholdelse, i den udstrækning det er rimeligt begrundet. Genskaber kunden den oprindelige situation, genopstår leverandørens forpligtelser.

4.c Tilbudsgivning:

Tilbud er først gyldige efter endelig bekræftelse fra GlobalResound. Ved angivelse af priser, er alle priser angivet eksl. moms og afgifter.

5. Forsinkelse i levering:

Såfremt GlobalResound leverer senere end 14 arbejdsdage efter den i kontrakten (gælder kun kontrakter, ej tilbud, etc.) oplyste deadline, yder GlobalResound Dkr. 5.000,- i dekort pr. påbegyndt 10 arbejdsdag. Dog maksimal Dkr. 15.000,-. Dekorten kan aldrig overstige mere end 20% af de samlede ydelser. Dekort ydes kun på projekter, der har en samlede værdi på mere end kr. 80.000 eksklusiv drift og abonnement.

6. Twister:

Tvister afgøres i Danmark og er til enhver tid underlagt gældende dansk lovgivning. Alle twister begynder i Danmarks første retsindstands i København. Aftaler, der indgås udenfor Danmark er stadigt underlagt dansk lov og retsindstands og skal afgøres af denne.

7. Force Majure:

Almindelig gældende force majure regler er gældende.

8. Forsikring:

Kunden har selv ansvar for at tegne en evt. data-forsikring.

GlobalResound kan ikke stilles til ansvar for mistet data.

9. Brug af oplysninger:

Kunden er indforstået med, at GlobalResound kan kontakte denne telefonisk, per e-mail og brev for at informere om produkter, kampagner eller i forbindelse med markedsundersøgelser.